Derfor bør du sende dit barn på efterskole
Et efterskoleår svarer til syv almindelige år. Dette er en sætning, som ofte bliver sagt højt ude på efterskolerne rundt omkring i det danske land. Men hvad betyder det egentlig? Det betyder egentlig bare, at et efterskoleår er så spækket med oplevelser, indtryk og udvikling, at det svarer til samme grad af udvikling, som dit barn ville opnå på syv almindelige år. Det betyder med andre ord, at dit barn vil gennemgå en rivende udvikling og lære sig selv at kende på en efterskole.
Men hvorfor er efterskoleopholdet så godt for mange unge? Det skyldes først og fremmest, at dit barn får lov til at dele nogle interesser med unge ligesindede. Derudover bor dit barn sammen med andre unge, dit barn skal lære at vaske tøj og gøre rent, og dermed er der altså både en praktisk og social læring i efterskoleopholdet. I de følgende to afsnit af denne artikel kan du læse mere om efterskoleopholdet, samt hvordan du vælger den perfekte efterskole til dit barn.
Hvad sker der på en efterskole?
Hverdagen på en efterskole ser meget forskellig ud alt efter hvilken type efterskole, der er tale om. Oftest spiser eleverne morgenmad med deres kontaktgrupper, hvorefter de skal til undervisning. Dette er både boglig undervisning samt undervisning i deres fritidsinteresse. Resten af dagen byder på forskellige aktiviteter og hygge på stuerne.
Hvordan vælger jeg den perfekte efterskole til mit barn?
Du bør vælge en efterskole ud fra dit barns fritidsinteresse. Hvis dit barn elsker musik, bør du vælge en musikefterskole. Hvis dit barn elsker idræt, kunne du eksempelvis vælge en idrætsefterskole i Vojens. Du bør altid besøge efterskolen sammen med dit barn, inden den endelige beslutning træffes. Så kan dit barn nemlig snakke med nuværende elever og få en fornemmelse for, om det er det rigtige sted.