Open-ended legetøj, der styrker barnets fantasi og frie leg

Annonce

Der findes meget forskelligt legetøj, blandt andet “open-ended”. At legetøj er “open-ended” betyder, at det ikke har én bestemt funktion, men kan leges med på mange forskellige måder. Der er ingen krav til, hvordan legetøjet skal bruges. Det styrker barnets fantasi, fordybelse og kreativitet, og for mange børn betyder det, at de kan lege selv i længere tid. Et andet gode ved open-ended legetøj er også, at de vokser sammen med barnet. I takt med at barnet bliver ældre, bruges legetøjet til mere og mere avancerede lege. Synes du, at det lyder godt, så får du her fire gode bud på open-ended legetøj.

Schleich dyr

Et godt bud på open-ended legetøj er de mange forskellige schleich dyr, som forestiller både rigtige dyr, mennesker, dinosaurer og fantasivæsener. Dyrene fra Schleich har et levende udtryk og er af god kvalitet. Kun barnets fantasi sætter grænser for, hvad dyrene kan bruges til. Schleich dyr har forskellige universer, som dyrene passer ind i, men kan uden problemer kombineres på kryds og tværs og også bruges sammen med andet legetøj. Schleich dyr kan også komme med i bad eller med i sandkassen. Schleich dyr nemme at gøre rene efter brug, hvilket der også kan komme en hel leg ud af.  

Byggeklodser

Med byggeklodser, hvadenten de er i træ eller plastik, kan barnet bruge sin fantasi og kreativitet til at bygge alverdens ting. Barnet træner blandt andet sin motorik og sin rumlige sans, når klodserne stables til et tårn, en bondegård eller et slot. Klodserne kan også bruges til at lære om størrelser, farver, former, mønstre, bogstaver, tal og meget mere. Legetøj, der umiddelbart virker simpelt og måske endda lidt kedeligt, kan bruges til at bygge avancerede konstruktioner og alverdens rollelege.

Kinetisk sand

Kinetisk sand er dejligt at røre ved og at røre ved det med fingrene har for mange børn en nærmest beroligende effekt. Det minder lidt om det sand, du finder i en sandkasse, men det er alligevel meget anderledes, fordi sandet kan hænge sammen, uden at det bliver hårdt. Put sandet i en stor kasse af plastik sammen med for eksempel små dyr, former eller redskaber, og lad barnet slå sig løs. Skulle der alligevel komme sand på gulvet, kan det heldigvis nemt støvsuges op igen. Barnet kan fordybe sig i at lave forskellige former med sandet, begrave dyrene og finde dem igen, lave flotte landskaber, skære sandet i stykker med redskaberne og meget mere.